Indehaveren af Jens ApS er Jens Hansen, som har arbejdet i reklamebranchen siden 1990. Oprindeligt blev Jens uddannet cand.oecon fra Aarhus Universitet i 1986. Derefter blev rejsekufferten pakket og turen gik til hovedstaden som fuldmægtig og senere prokurist i Sparekassen SDS.
Marketingbranchen trak imidlertid – især direct marketing – og kort efter at SDS blev en del af Unibank (nu Nordea), blev Jens tilbudt at starte en direct marketing afdeling op i reklamebureauet Bergsøe 4. Her blev det til 16 gode år – først 7 i Klampenborg og dernæst 9 i Aarhus. Det meste af tiden som en del af bureauets ledergruppe. Blandt kunderne i den tid kan nævnes Kræftens Bekæmpelse, Procter & Gamble, Danske Slagterier, Merrild Kaffe, adidas Danmark, Topdanmark, Astra Danmark og Roche m.fl.
I 2006 blev Jens adm. direktør og hovedaktionær i Aros Kommunikation, hvor det herefter blev til næste 14 gode år. Blandt kunderne her kan nævnes Socialstyrelsen, Musikhuset i Aarhus, Miljøstyrelsen, Ringkjøbing Landbobank, Lokalenergi, AURA Energi, Folkekirken i Østjylland, Aarhus Stift, Den Jyske Sparekasse og Altibox m.fl.
Og det er hele idéen med Jens ApS – at skabe et let og fleksibelt bureau, hvor opgaverne løses af de helt rigtige fagfolk uden skelen til, hvem der lige mangler noget at lave.
Jens har glædet sig helt utrolig meget til næste skridt i arbejdslivet, som er Jens ApS. Jens ApS er et reklame- og kommunikationsbureau. Vi er ikke store – faktisk er Jens den eneste faste medarbejder. Men vi kan løse både små og store opgaver i samarbejde med dygtige freelance art directors, tekstforfattere, fotografer og filmfolk m.v. efter behov. Og det er hele idéen med Jens ApS – at skabe et let og fleksibelt bureau, hvor opgaverne løses af de helt rigtige fagfolk uden skelen til, hvem der lige mangler noget at lave. Og hvor det er effekten, der driver værket. Vi arbejder kun for ordentlige virksomheder og mennesker, og ordentlige virksomheder og mennesker fortjener at få et godt resultat ud af det, når de investerer i kommunikation.
Jens ApS kommer nok ikke til at løse opgaver for Calsberg, Coca Cola eller Audi. Men mindre kan også gøre det. Vi har fra starten betydelige kunder inden for den finansielle sektor, fiberbredbånd, erhvervsfremme, transport- og logistik, forsyning samt folkekirken. Og forhåbentlig flere på vej…
Velkommen til hjemmesiden og velkommen til Jens ApS.

Hvordan kan jeg hjælpe dig?
Lad os tage en uforpligtende snak om hvordan vi sammen kan styrke din kommunikation. Du kan også blive inspireret af tidligere projekter.