Det er i dag obligatorisk for virksomheder med over 250 medarbejdere at udarbejde en rapport om samfundsansvar. Nasdaq står bag et initiativ, der går ud på at standardisere rapporteringen for børsnoterede virksomheder, så den på tværs af brancher omfatter 15 ESG-nøgletal. ESG står for Environment, Social og Governance, og ikke-børsnoterede virksomheder er velkomne til at anvende standarden.
En af de første større opgaver for Jens ApS har været at udarbejde ESG-rapport 2019 for Ringkjøbing Landbobank. Det kan godt blive en tør omgang, men ESG-nøgletallene er jo ikke defineret for sjov. De betyder faktisk noget for kunder, medarbejdere, ejere og samfund. Vi har derfor valgt at supplere afrapporteringen med historier fra det virkelige liv om, hvordan Ringkjøbing Landbobanks interessenter oplever bankens håndtering af samfundsansvar. Derved skulle rapporten gerne blive mere interessant at læse og give større værdi for banken. Jeg håber, det er lykkedes – jeg er i hvert fald svært stolt af resultatet

Projektansvarlig og tekst: Jens Hansen
Art Director: Camilla Stokholm Rasmussen, Stokholm Creative
Nysgerrig på ESG-rapportering?
Det var været virkelig spændende at hjælpe Ringkjøbing Landbobank med deres ESG-rapport, og jeg påtager mig meget gerne opgaven for andre også. Vi kunne måske starte med et uforpligtende møde om mulighederne?
Du kan læse mere om opgaverne for Ringkjøbing Landbobank her.